Udstillingen ”Tjekkisk pressefoto i 15 år” i Ringsted
10.03.2009 / 15:53 | Aktualizováno: 30.10.2014 / 15:34
Åbningen af udstillingen ”Tjekkisk pressefoto i 15 år” fandt sted på biblioteket i Ringsted den 9. marts som en kulturbegivenhed i anledning af Det Tjekkiske Formandskab i Rådet for Den Europæiske Union.
Det tjekkiske flag var hejst ved biblitekets indgang til ære for CZ PRES.
Direktør Jens-Erik Korntved indledte ferniseringen. Borgmester Niels Ulrich Hermansen fremhævede i sin efterfølgende tale kvaliteten af tjekkisk fotografi. Ambassadør Zdeněk Lyčka takkede biblioteket for samarbejdet og præsenterede herefter CZ PRES’s logo, motto og prioriteringer. Han berettede om de væsentligste kultur- og promotionaktiviteter, som afholdes i Danmark i forbindelse med Det Tjekkiske Formandskab, og gav detaljerede oplysninger om udstillingen på biblioteket. Det drejer sig om en samling af de 60 bedste tjekkiske pressefotos, prisbelønnet af et internationalt dommerpanel i den årligt tilbagevendende konkurrence “Tjekkisk Pressefoto“ gennem de sidste 15 år. Han udtrykte sin glæde over at udstillingen finder sted i byen som er et vidne til historiske tjekkisk-danske relationer. Dronning Markéta, datter af Přemysl I Otakar, som blev gift med Valdemar Sejr og i Danmark blev hun kendt som dronning Dagmar, ligger begravet i Sankt Bendts Kirke ved siden af rådhuset. Desuden er Ringsted tvillingeby med Kutná Hora.
Det i Stockholm beliggende nordiske kontor for den statslige organisation CzechTourism havde udarbejdet en konkurrence om Tjekkiet i samarbejde med Czech Airlines’s Københavnskontor. Vinderen, som udpeges ved lodtrækning blandt konkurrencebesvarelserne, vil få et weekendophold for to i Prag.
Deltagerne i åbningen af udstillingen blev budt et glas tjekkisk øl eller vin. Udstillingen i Ringsted er åben indtil den 20. marts.