Fejring af 30-årsdagen for Fløjlsrevolutionen i Danmark
13.12.2019 / 11:03 | Aktualizováno: 12.11.2020 / 10:59
Dette efterår arrangerede Tjekkiets Ambassade i Danmark og Slovakiets Ambassade i Danmark tre begivenheder i anledning af 30-årsdagen for Fløjlsrevolutionens begyndelse. Der var tre korte oplæg fra inviterede gæster fra Tjekkiet og Slovakiet efterfulgt af en diskussion med offentligheden. Tjekkiets Ambassadør Radek Pech og Slovakiets Ambassadør Miroslav Wlachovský talte om begivenhederne forud for jerntæppets faldt i nabolandene og deres egne erfaringer fra 1989.
Det første arrangement var den 14. november i International House North Denmark i Aalborg. Her var den inviterede gæst Filip Vagač, tidligere studenterleder og tidligere slovakisk regeringskommissær for civilsamfundsudvikling. Filiop Vagač deltog i organiseringen af Fløjlsrevolutionen for 30 år siden. Efter diskussionen åbnede en udstilling med fotografier af Dana Kyndrová: 1989 The Velvet Revolution. Under åbningen var der en musikalsk optræden med sange, der blev spillet under revolutionen i 1989.
Næste diskussion var den 10. december på Aarhus Universitet med Ota Tiefenböck, der er tjekkisk journalist bosiddende i Danmark, som hovedtaler. Den største gruppe af besøgende bestod af studerende ved de centraleuropæiske studier, et program, der blev startet for to år siden takket være professor Peter Bugge, en kendt bohemicist.
Den 12. december sluttede serien af oplæg om årsdagen for fløjlsrevolutionen i Studenterhuset i Odense. De inviterede gæster var Martin Bútora, der er en af grundlæggerne af bevægelsen Public Against Violence, samt tidligere Slovakiets ambassadør i USA og tidligere præsidentkandidat, hans kone Zora Bútorová, den anerkendte slovakiske sociolog og Martina Putíková Schepelern, der er tjekkisk journalist og forfatter bosiddende i Danmark.