
Forretningsbesøg på Færøerne
16.05.2016 / 18:02 | Aktualizováno: 03.01.2017 / 15:47
Tjekkiets ambassadør i Danmark Jiří Brodský aflagde den 10. – 13. maj 2016 et officielt besøg på Færøerne.
Der mødtes ambassadøren både med repræsentanter for den færøske regering og for det færøske erhvervsliv for at diskutere muligheder for at udvide den bilaterale handel, især med henblik på tilbud inden for infrastruktur og energi, samt tale om mulighederne for at øge samhandelen indenfor fødevareindustrien.
Programmet omfattede præsentation af Tjekkiet i House of Industry for repræsentanter for færøske virksomheder, ambassadørens forelæsning på universitetet i Tórshavn og åbningen af udstillingen “Václav Havel 1968-2003”. Udstillingen var en af de aktiviteter, der er blevet arrangeret af Tjekkiets ambassade i København i anledning af dette års 80 års jubilæum for Václav Havels fødsel.