česky  dansk  english 

Avanceret søgning
Henvisning til artikel Print Decrease font size Increase font size Facebook logo

Aarhus: Mindehøjtidelighed for 25-året for kommunismens fald

Torsdag d. 9. oktober 2014 foregik der på initiativ af Tjekkiets ambassadør Jiří Brodský, en paneldiskussion over temaet "25 år efter kommunismens fald i Centraleuropa". Ambassadører fra Visegradlandene blev inviteret som paneldeltagere til at diskutere med studerende og professorer fra Aarhus Universitet.

Tjekkiets ambassadør mindede gæsterne om begivenhederne, der gik forud for fløjlsrevolutionen. Han understregede, at i diskussionen om den tragiske æra med kommunismen i det tidligere Tjekkoslovakiet, er det nødvendigt at skelne mellem de forskellige årtier. I forbindelse med november 1989 understregede ambassadøren Václav Havels rolle og at sloganet "Tilbage til Europa", betød for Tjekkoslovakiet en tilbagevenden blandt de udviklede europæiske demokratier, blandt hvilke landet allerede havde befundet sig i årene 1918-1938. Han nævnte også betydningen af ​​Tjekkiets medlemskab af NATO og EU, og det faktum, at Tjekkiet i dag oplever sin historisk længste periode som demokratisk stat. Også ud fra et økonomisk synspunkt repræsenterer de seneste 25 år landets mest succesfulde kvarte århundrede.

Tjekkiets ambassadør  Jiří Brodskýs foredrag
Tjekkiets ambassadør Jiří Brodskýs foredrag

Diskussionen blev modereret af politolog og lektor Lars Johannsen, og lektor Peter Bugge, der ved Aarhus Universitet fokuserer på Centraleuropæiske lande, tjekkisk, tjekkisk litteratur og historie. I debatten var de studerende mest interesseret i konkrete områder af V4 samarbejdet og eventuel udvidelse af dens nutidige format.

Diskussionen med studerende
Diskussionen med studerende

Som tilhørende program til begivenheden arrangerede Tjekkiets ambassade i København i samarbejde med Studenterhus Aarhus, fremvisning af filmen Burning Bush (2013) af Agnieszka Holland på samme dag. Aftenen blev lanceret af ambassadør Jiří Brodský der bød  studerende velkommen og kort fortalte om Jan Palachs arv. Bagefter gav han ordet til lektor Peter Bugge, som satte de i filmen skildrede begivenheder i historisk kontekst.

Introduktion til  filmen  af  lektor  Peter  Bugge
Introduktion til filmen af lektor Peter Bugge

Torsdag d. 9 oktober 2014 blev udstillingen Tjekkiske Skæbnesvangre Datoer - at være besat - at blive befriet åbnet i foyeren af Musikhuset Aarhus. Udstillingen som er kurateret af Dana Kyndrová viser 50 fotos taget af prominente tjekkiske fotografer, som fangede skelsættende øjeblikke i den moderne tjekkiske historie i årene 1968, 1969 og 1989. Udstillingen bliver præsenteret i Aarhus indtil d. 22. oktober 2014.

Udstillingen Tjekkiske Skæbnesvangre Datoer - at være besat - at blive befriet
Udstillingen Tjekkiske Skæbnesvangre Datoer - at være besat - at blive befriet


Invitation til paneldiskussion
Invitation til film

Vedhæftet

visengrad_poster_A3_6 186 KB PDF (Adobe Acrobat-dokument ) 14. okt. 2014

BURNING_BUSH_DK_1 100 KB PDF (Adobe Acrobat-dokument ) 14. okt. 2014