Præsentation af Václav Havel ved Folkemødet på Bornholm
18.06.2012 / 21:00 | Aktualizováno: 21.10.2014 / 13:51
D. 14. -17. juni 2012 tog de højeststående personligheder på den danske politiske scene del i Folkemødet i Allinge på Bornholm.
Allinge
Allinge
Arrangementet, som er inspireret af et lignende møde på den svenske ø Gotland, fandt sted for første gang sidste år på baggrund af et forslag fra en veteran i dansk politik, tidligere minister, medlem af Europaparlamentet og Folketingets nuværende første næstformand, Bertel Haarder.
Borgmester af Bornholms kommune Winni Grosbøll åbnede Folkemødet.
Folkemødets ideologiske far B. Haarder (den anden til venstre) med formanden af Folketinget M. Lykketoft (den tredje til højre)
Publikum
I år deltog mere end 25 tusind interesserede i Folkemødet. Deltagerne havde mulighed for at vælge mellem mange forskellige aktiviteter, lige fra politiske diskussioner, dokumentarfilm, præsentationer af forskellige foreninger og organisationer til indtagelse af grillmad og fadøl.
Københavns overborgmester F. Jensen spillede bordtennis med børn
... og Folketingets formand M. Lykketoft diskuterede med dem.
Fastfood
I løbet af de fire dage kunne borgere stille spørgsmål til den danske statsminister, hendes ministre og Folketingets medlemmer. Deltagelsen i Folkemødet var så vigtig for de højtstående politikere, at det lykkedes dem både at være til stede ved Folkemødet og ved den kinesiske præsidents statsbesøg, der fand sted på samme tid.
Debatforum arrangeret af Politiken
Tjekkiets ambassade i København arrangerede i samarbejde med Politiken fremvisningen af dokumentarfilmen Borger Havel, der blev introduceret af ambassadør Zdeněk Lyčka. Samtidig præsenterede Rønne bibliotek udstillingen Václav Havel 1968-2003 af de tre tjekkiske fotografer – Oldřich Škácha, Karel Cudlín og Alan Pajer. Første gang, udstillingen blev vist, var i anledningen af Václav Havels 75-års fødselsdag i DOX Centre for Contemporary Art i Prag d. 1. oktober 2011. Siden april 2012 har udstillingen rejst rundt i Danmark. Bornholm er det tredje stop efter Alborg Universitet og Langeland Bibliotek. Udstillingen skal fortsætte på biblioteket i Nexø på Bornholm, bagefter rykker den til Det Kongelige Bibliotek i København i september måned, til Ballerup i oktober og i slutningen af året til biblioteket i Skive.
Ambassadør Zdeněk Lyčka med Rønne bibliotekschef Jon Madsen foto: Lis Eilsøe
Udstillingen "Václav Havel 1968-2003"
Udstillingen "Václav Havel 1968-2003"
Udstillingen "Václav Havel 1968-2003"