Højtidelig tale af ambassadøren ved fejringen af Grønlands nationaldag i København
22.06.2012 / 12:10 | Aktualizováno: 21.10.2014 / 13:46
D. 21. juni 2012 arrangerede Det Grønlandske Hus i København fejringen af Grønlands nationaldag.
Ambassadør Zdeněk Lyčka (til højre) sammen med konferencier Jaaku Jeremiassen. Foto: Hasse Ferrold
D. 21. juni 2012 arrangerede Det Grønlandske Hus i København fejringen af Grønlands nationaldag. Forkvinde for Det Grønlandske Hus, Inger Bruun, havde en åbningstale som blev efterfulgt af ambassadør Zdeněk Lyčkas tale (DK, GL). Ambassadøren lagde vægt på den succesfulde udvikling af de grønlandsk-tjekkiske forhold på både politisk og kulturelt plan og han ønskede alt det bedste for Grønland på dets vej til fremtidig velstand. Han nævnte samtidig Martin Velíšeks sommerudstilling af illustrationer til den tjekkiske oversættelse af Knud Rasmussens Grønlandske Myter og Sagn, som blev vist i restauranten ”Ajamut” i Det Grønlandske Hus. Efter ambassadørens tale optrådte koret MIK og andre musikgrupper.
Det berømte grønlandske kor MIK. Foto: Hasse Ferrold