Retrospektiv kavalkade over Jiří Menzels film i København
02.02.2008 / 10:14 | Aktualizováno: 30.01.2015 / 12:18
Den 1. februar 2008 indledtes den retrospektive kavalkade over Jiří Menzels film i Cinemetaket i København med visningen af filmen Jeg serverede for den engelske konge (2006).
Instruktør Jiří Menzel besvarer spørgsmål fra tilskuerne |
Ambassadør Ivan Jančárek under åbningstalen |
Instruktøren var selv til stede ved filmvisningen. Den retrospektive serie varer frem til den 17. februar 2008 og inkluderer filmene Skarpt bevogtede tog (1967), Lunefuld sommer (1968), Lærker i snor (1969), Kort men godt? (1980), Snefnuggenes fest (1983), Min lille landsby (1985) og De gamle dages endeligt (1989).
Ambassadør Ivan Jančárek med instruktør Jiří Menzel og hans hustru
Visningen af den første film i kavalkaden over Jiří Menzels film indledte samtidig projektet Fokus Tjekkiet, som løber af stabelen i blandt andet København, Århus og Ringsted i februar og marts 2008. Projektet er forberedt og arrangeret af Tjekkiets Ambassade i Danmark.
Et glas vin efter filmen
Anden del af indledningen til fokus Tjekkiet fandt sted på Tjekkiets Ambassade den 2. februar 2008, hvor Menzels film I afsondrethed ved skoven blev vist. Efter filmen svarede Jiří Menzel på spørgsmål fra publikum, som primært bestod af tjekker bosat i Danmark og medlemmer af Dansk-Tjekkisk Forening. Gæsterne samledes senere over et glas vin.
Instruktør Jiří Menzel mellem deltagere i ambassadens filmforevisning