
Den danske virksomhed IDdesign kommer ind på det tjekkiske marked
22.02.2016 / 11:45 | Aktualizováno: 03.01.2017 / 15:42
Endnu en dansk virksomhed kommer snart ind på det tjekkiske marked. Hermed slås det fast, at der er stor interesse for det tjekkiske erhvervsklima i Danmark. IDdesign er den største forhandler af danske møbler med mere end 1.000 ansatte, mere end 60 butikker og en årlig omsætning på 1,6 milliarder kroner (ca. 5,8 milliarder tjekkiske kroner). I begyndelsen kommer repræsentationen af IDdesign i Tjekkiet til at bestå af to skandinaviske franchisebutikker, men det er firmaets hensigt at skabe fem til otte direkte repræsentationer.
I udlandet repræsenteres IDdesign af i alt 20 franchisebutikker, hvoraf kun en er placeret i et centraleuropæisk land, nemlig i Ungarn. Selskabet fokuserer på produktion af skandinaviske designmøbler i høj kvalitet beregnet til spisestuer, dagligstuer og soveværelser.
Butikskæden IDdesign ejes af JYSK-koncernen, der har været aktiv i Tjekkiet i flere år med egne butikker og en omsætning på næsten to milliarder tjekkiske kroner.