CzechTourism på rejsemessen i København

Rejsemessen for Kvalitetsrejser 2016, der siden 2004 er blevet arrangeret af Danmarks største rejsemagasin Vagabond, blev afholdt i København d. 21. – 23. oktober 2016. Tjekkiet blev repræsenteret af CzechTourism, det statslige agentur ansvarlig for promoveringen af Tjekkiet i udlandet.

Blandt udstillerne var der repræsentanter for forskellige destinationer samt rejsebureauer og danske rejsearrangører. Den skandinaviske afdeling af CzechTourism deltog i messen for første gang i år. De havde stand nummer 47, som de delte med en anden udstiller – Chateau Mcely.

Ambassadør Brodský med repræsentanter for CzechTourism og Chateau Mcely

Ambassadør Brodský med repræsentanter for CzechTourism og Chateau Mcely

Messen fokuserer primært på de krævende kunder, der både elsker at rejse og interesserer sig for kultur og sport. Messen har været afholdt hvert år siden 2004 og tiltrækker omkring 15.000 besøgende hvert år.