Arbejdsbesøg i Kolding
04.06.2010 / 12:11 | Aktualizováno: 31.10.2014 / 13:06
Den 3. juni 2010 var den tjekkiske ambassadør Zdeněk Lyčka og ambassadens kulturelle medarbejdere Barbora Stejskalová og Michala Kolaříková på arbejdsbesøg i Kolding.
Under besøget mødtes den tjekkiske delegation med byrådsmedlem Bent Bechmann. Mødet genoprettede tidligere kontakter mellem Den Tjekkiske Ambassade og Kolding Kommune (udstilling af tjekkisk glas på Koldinghus i efteråret 2006, økonomisk workshop i maj 2007) og fremviste samarbejdsmuligheder i fremtiden.

Byrådsmedlem Bent Bechmann (til venstre) og ambassadør Zdeněk Lyčka
Den Tjekkiske Ambassadens delegation besøgte herefter Koldinghus. Slottet blev grundlagt midt i 1200-tallet, men brændte i 1808 og stod længe som en romantisk ruin. Slottets kostbare og elegante restaurering er i sig selv en attraktion af verdensklasse, da alle vægge og tårnet blev bevaret med deres oprindelige udseende. Slottet har store udstillingslokaler på 900 m2, lokaler til foredrag og forelæsninger, to koncertsaler. Museet rummer permanente samlinger og er hjemmested for kulturelle aktiviteter og særudstillinger. En del samlinger tilhører den betydningsfulde danske maler og designer Thorvald Bindesbøll (1846-1908).

Koldinghusets gårdplads

Slottets elegante rekonstruktion
Under mødet med museumsinspektøren Axel Johnsen diskuterede ambassadøren muligheder for kultursamarbejde i fremtiden. I henhold med udstillingslokalernes kunstneriske og arkitektoniske kvaliteter og værker af den danske kunstner Thorvald Bindesbøll vil en mulighed være at præsentere værker af tjekkiske kunstnere fra slutningen af 19. og begyndelsen af 20. århundrede, dvs. symbolisme, jugendstil, kubisme (f. eks. F. Bílek, A. Mucha, J. Váchal mv.)
.
Museumsinspektør Axel Johnsen (til venstre), konsul Barbora Stejskalová (i midten) og assistenten Michala Kolaříková